Noget andet man også gør ved årsskiftet, er at gøre status over det forgangne år. Som en bonus tildeler jeg + og -.
Mit 2010 var noget af en oplevelse, på godt og ondt.
I begyndelsen af året fik jeg en kæreste, men det gik i vasken igen. Når jeg ser tilbage på det, var det helt sikker for det bedste, det ændrer dog ikke på følelsen når man står i det. Jeg tildeler derfor et -
Afrikas land rejste jeg også til. Det var en fantastisk tur, som jeg nemt kan drømme mig tilbage til, når sneen dækker værelsets ruder, og temperaturen falder til pisse koldt. Ikke at jeg har intentioner om at tage tilbage dertil dog, der er mange andre steder der trækker. Jeg tildeler et +
Sommeren tror jeg nok var sjov... Jeg husker ikke så meget af den... Jeg tildeler et +.
Så stoppede min tid i forsvaret, jeg flyttede til Aarhus (som det jo staves nu) og begyndte på journalisthøjskolen.
Forsvaret savner jeg ikke, kun pengene. Så jeg kan hverken tildele + eller - eftersom jeg havde beholdt jobbet, hvis det ikke var pga. skolen.
At flytte til Aarhus skulle vise sig at blive et klart plus, men som udgangspunkt ville jeg være blevet i kbh, hvis jeg kunne. Jeg var ikke negativt indstillet over for at flytte, men det var heller ikke fordi jeg glædede mig som et lille barn. Det er igen svært at tildele + og -.
Jeg begyndte på DJH, et studie jeg langt fra er vild med hele tiden, men som jeg grundlæggende og generelt tror på, og som jeg er glad for at gå på. Helt sikkert et +.
Så fik jeg også en kæreste, som jeg stadig har, og som jeg elsker lidt mere dag for dag. Vores forhold er ikke altid en "dans på roser", hvis man kan sige sådan... Men hvilke forhold er det? Og lige meget hvad, så har jeg aldrig været i tvivl om at det er hende jeg vil have. Guderne skal vide at jeg ingen ekspert er i parforhold, men jeg forsøger at lære det. Min største forhåbning for 2011, er at hun også går ind i 2012 med mig. Et klart +.
Alt i alt 4 +'er og 1 -, og et par "hverken/eller". Så det kan jeg kun være tilfreds med.
Det var dagens crap, vi ses derude.