Denne gang har jeg dog først hevet computeren frem da jeg satte mig ind i bussen, det er altså kun den halve rejse der går med Stenerens bekendelser.
Jeg har endnu ikke fundet et sted at bo i Århus, men jeg får skrevet ansøgninger, og eftersom der er over en måned til studiestart, tillader jeg mig i min naivitet at holde håbet oppe - Nogen skal jo have de boliger jeg skriver til, og det kan vel lige så godt være mig.
Jeg hører Dream Theater. Det er ikke fordi jeg er dedikeret fan, men hvis jeg er i det rette humør holder det 100%, en masse guitarlir og en dramatiserende, fortællende vokal (omend lidt svag vokal i DTs tilfælde). Metropolis pt. 2 hører jeg… Eller Scenes From A Memory, som den vist også hedder.
Hvad går din dagligdag med Mads? Forestiller jeg mig mine imaginære læsere spørge, da jeg har gjort mine fantastifans urokkeligt dedikerede til min gøren og laden.
Ikke så meget, og så en hel masse. Der har ikke været de store begivenheder at spore på det sidste, men det behøver der heller ikke være. Tuller rundt og drikker lidt pilsnere og sådan, stille og roligt… Spiller lidt for meget computer, løber lidt for få ture… Dårlig "stime" vil nogen sige, forpulet doven siger jeg. "Du skal bare finde dig en kæreste" vil min mor nok sige, dybest set siger jeg selv det samme. Sådan noget kan og skal ikke skyndes på, men jeg bør nok lære at være mindre tung i røven…
Jeg har forresten ikke nogle løbesko… Dem mistede jeg på Roskilde.
Hende foran mig i bussen (jeg har fået min favoritplads igen) har åbnet vinduet, det er lidt koldt, men meget rart nu hvor vi er kommet ud i det grønne - Frisk luft finder man ikke hvor som helst.
Jeg glæder mig til at komme igang med noget, for det er først der man sætter pris på ikke at have noget at lave. Og så skal man lige have nogen ikke at lave noget med.
Det lyder så simpelt, men måske er det også det simple der mangler.
Nårh, nu er lommen tom for filosofi.
Spis et æble, det er sundt.
God mandag.
0 kommentarer:
Send en kommentar