Jeg kalder det promillefaktoren.
Det er den faktor der bestemmer hvor ærlig du er.
Du er sikkert helt ærlig hele tiden, det er jeg ikke i tvivl om. Så lad mig omformulere:
Det er den faktor der bestemmer hvor ærlig jeg er.
Det er fandeme tragisk.
Det er derfor jeg ikke opdaterer så ofte jeg vil, jeg nægter at sige noget der ikke føles oprigtigt.
Lad mig omformulere igen:
Jeg forsøger ikke at sige ting der ikke er oprigtige. Selvfølgelig crapper jeg, det gør alle.
Lad mig blive umiddelbar, lad mig fortælle om det jeg oplever netop nu, klokken 03.54 natten mellem fredag og lørdag.
Jeg sidder i min seng, den er stor. Den passer ikke til een, men til to. Jeg er ærgelig over den kun fyldes af mig.
Jeg er en ægte håbløs romantiker. Ægte fordi jeg godt ved hvad jeg bør sige og gøre. Håbløs fordi jeg ikke kan finde ud af det. Tragikomisk? Næh, jeg bør bare gro nogle nosser.
Jeg ville gerne kunne komme med frække konklusioner og pointer, men problemet når man skriver fra hoften er, at man aldrig ved hvor det ender. Og hvis jeg kendte svaret på forhånd, ville det være uærligt at skrive spørgsmålet her.
Men hvad er svaret? Og hvad er spørgsmålet? Og bør jeg få en mindre seng, eller blive større?
Det er lyst udenfor.
Jeg er træt.
Måske bør jeg bare ligge mig til at sove. Blive udhvilet. Der er en dag igen i morgen, og du er jo derude.
Hvis du kan finde hoved og hale i det, så skriv til mig, for jeg kan ikke.
Godmorgen.
0 kommentarer:
Send en kommentar